
Præsenter dit produkt i IværksætterRiget
Vil du have adgang til vore kunder og smage på livet i en butik midt i Odense?
Du kan opnå:
- Synlighed gennem en central placering i en butik med stor bevågenhed.
- At prøve at have dit produkt på hylden i en fysisk butik i den gode ende af Kongensgade.
- Mulighed for at sælge dine produkter til nye kunder.
- At få muligheden for at tale med dine potentielle kunder og få reel feedback på dit produkt.
- Inspiration og input til dit produkt og dit salg fra IværksætterRigets medlemmer.
- At prøve at være med i et spændende og udviklende butiksfællesskab.
- Inspiration til at starte selv, eller blive medlem af IværksætterRiget.
- Annoncering og markedsføring gennem IværksætterRigets kanaler.
- Velfungerende løsning til betaling og udbetaling ved salg af varer.

“IværksætterRiget giver mig direkte synlighed over for kunder, der allerede kommer for at købe lokalt og møde iværksættere.
Jeg har et fast fysisk sted, hvor mit keramik og mine workshops kan ses og forklares, samtidig med at jeg deler drift, kundestrøm og hverdag med andre og ikke står alene.”
Pia Vander PiaV-Keramik
Har du et spændende produkt, du gerne vil have ud i verden, tilbyder IværksætterRiget gæstestande på en måned til startups med fysiske produkter.
Du skal være registreret med CVR-nummer, men du behøver ikke endnu at være momsregistreret.
Du skal have et fysisk produkt at sælge i butikken.
Vi opfordrer til at du bruger lidt tid i butikken i den måned, du har din gæstestand, til at få feedback fra kunder på dine produkter og fortælle historien om dit produkt. Du indgår dog ikke i vagtplanen, som gæsteiværksætter.
Dine produkter sælges som en naturlig del af sortimentet i butikken. Vi stiller vores betalingsløsning til rådighed i lejeperioden. Du bliver oprettet som bruger i vores betalingssystem med dine varer, hvor du også selv kan følge med i salget.
En gæstestand kan derfor være en unik mulighed for at teste, hvordan dit produkt bliver modtaget og opfattet ude i markedet.

“Jeg har gennem samtaler med kunder i målgruppen
fået langt større indsigt i, hvordan mit produkt
matcher/ikke matcher deres behov og interesser.
Feedback fra butikkens kunder, er mere ærlige
end dem jeg kunne have fået på en webshop”
Sophie Hovdekorp Bring Your Battery Along
Introduktionspris
Som noget nyt tilbyder vi nu 3 forskellige størrelser på stande og områder i butikken og gør det mere fleksibelt for dig at komme med.
Indtil 1. juli kører vi derfor med en introduktionspris på gæstestande.
Hel stand: 1500,-
Halv stand: 1000,-
Mini stand: 750,-
Alle priser er ekskl. moms og gælder for aftaler om stande i løbet af 2026, der er indgået inden 1. juli.
Er du interesseret i en gæstestand? – Så kan du som det næste skridt enten:
Komme ned og snakke med os i butikken om mulighederne.
Skrive til os på hello@ivriget.dk – gerne med eksempler på dit produkt, hvornår du ønsker at være gæst i IværksætterRiget. Typisk aftaler vi herefter at mødes. (Send mobilnr. hvis du vil ringes op).
Du kan også gå i eventkalenderen og melde dig til et åbent info-event, når disse lægges op.